Opret indsamling Opret din egen indsamling

Paolo samler ind

Paolo samler ind
415 kr.  af 25.000 kr.

Paolo samler ind fordi

Kære venner,
Som mange af jer ved, så mistede jeg min elskede far i 2006 til den frygtede sclerose-sygdom ALS.
Min far var 69, da han fik ‘diagnosen’. Når man får ALS, så får man også at vide, at der ABSOLUT INTET håb er for dig. Det er en terminal dom - og man har i gennemsnit fire år at leve i med ALS - min far fik 1 år!

Før diagnosen, løb han personlig rekord omkring Bagsværd Sø og var ellers både fysisk og mentalt i topform. ALS gjorde, at hans muskelfunktioner hurtigt gik ud af funktion - incl kæbe- og halsmuskler, så han det sidste halve år ikke kunne gøre sig forståeligt og den sidste måneds tid kunne han ikke synke. Han lå egentlig blot og ventede så på det uundgåelige. Hans største drøm var at få børnebørn. Jeg husker en dag nogle måneder inden hans død i 2006, hvor min far i rullestolen holdt min 3-årige, Christopher, i hånden og min nyfødte, Alexander, lå i skødet….tårerne trillede ned af kinderne på ham, for han vidste, han aldrig ville se Alexander og Christopher vokse op - det var hjerteskærende og har sat sig dybe dybe spor i mig.

Det eneste der kan stoppe denne forfærdelige sygdom, er mere forskning! Derfor går jeg en tur med indsamlingsbøtten den 12. september ved Scleroseforeningens årlige indsamling. Jeg kommer ikke forbi jer alle på min rute, men I kan stadig hjælpe mig og give et bidrag her til min online indsamling. ALLE bidrag store som små gør en forskel, og jeg vil være dybt taknemmelig for dem alle. Pengene jeg samler ind, går til forskning i sclerose, som er den eneste vej frem for en verden uden sclerose.

INFORMATION

Når du støtter denne indsamling, støtter du samtidig forskning i sclerose. Hvert år rammes 600-700 danskere af sclerose, og antallet er fordoblet på 20 år. Den udvikling arbejder Scleroseforeningen hver eneste dag for at stoppe.

Det eneste, der kan stoppe sclerose, er forskning.

Med dit bidrag er du med til at sikre bedre vilkår og bedre behandling for de mere end 17.200 danskere, der lever med sclerose hver eneste dag. Af hjertet tak for det.

SCLEROSEINDSAMLINGEN

Tak til 2 har doneret

Peter Kjeldgård  65 kr.

   Paolo, man vælger ikke selv sin søster. Men hvis man gjorde ville jeg alligevel vælge dig


Paolo
Tusinde tak, Peter, pænt af dig - også for at du vil være din søster ?

Jobsherpa/Sami Akray  350 kr.

   Kære Paolo Ære være din fars minde og jeg håber vi snart (også) kan komme den frygtelige, helt og aldeles urimelige sclerose til livs.


Paolo
Tusinde tak, Sami, pænt af dig