Sclerose indsamling 2025 …
Vi er så mange scleroseramte der har brug for hjælp - i form af penge til forskning, så der kan findes ud af HVORFOR vi bliver ramt og HVORFOR flest kvinder og HVORFOR bliver mændene hårdest fysisk ramt og HVORFOR …
Personligt har jeg haft sclerose siden 2003, - og jeg er tydeligt mærket af de skavankerne der bliver siddende efter de voldsomme atakker jeg har haft over årene - du ser det bare ikke - eller også ser du dem og siger ikke noget - for reelt er der intet at sige … Jeg ville sætte en smilende emoji ind her, men det vil systemet ikke acceptere, så det må du bare forestille dig …
Det er 3 eller 4 år i træk at jeg samler ind på denne måde og jeg samler langt fra millioner ind, - men I kender godt ordsproget ; “mange bække små, bliver til en å” jeg fortsætter ordsproget og siger; “og mange å’er bliver til floder, og mange floder bliver til et hav” …
Lidt har også ret … Så støt venligst en god sag (og ja, jeg ved godt at der er mange “gode sager” der mangler penge, og de “bedste/værste” af dem har endda deres eget tv show) … Det har Scleroseforeningen ikke, et tv show altså, - så vil du støtte min indsamling til Scleroseforeningen ?
På forhånd tak for dit bidrag
Når du støtter Scleroseindsamlingen, støtter du samtidig livsvigtig forskning og støtte til patienter og pårørende, og du er med til at sikre bedre behandling og bedre vilkår for de 19.146 danskere, der lever med sclerose hver eneste dag.
Sclerose er en sygdom, der ikke kun påvirker kroppen, men også hverdagen, drømmene og livet for dem, der rammes. Og ikke mindst deres familie, venner og pårørende. Derfor kæmper vi for mere end 120.000 danskere, der mærker konsekvenserne af sclerose.
Hver krone bringer os tættere på en verden uden sclerose.
Gå ikke glip af dit skattefradrag
Ved at oplyse cpr-nummer ved donation, sørger vi for at indberette det til SKAT.