Opret indsamling Støt en indsamling Log på Min profil

Vil du hjælpe mig – og de tusindvis af andre, der hver dag lever med sclerose?

Vil du hjælpe mig – og de tusindvis af andre, der hver dag lever med sclerose?
3.650 kr.  af 2.000 kr.

Louise SAMLER IND FORDI

Søndag den 13. september 2026 er dagen for Scleroseforeningens Landsindsamling, og i den anledning har jeg oprettet min egen indsamling! <3

Jeg fik selv konstateret multipel sclerose i december 2022. En sygdom, jeg aldrig havde bedt om. En følgesvend med tusindvis af ansigter, som kan tage noget fra én uden at spørge først.

Energi. Kræfter. Tryghed. Funktioner. Friheden til bare at kunne stole blindt på, at ens egen krop gør det, man gerne vil have den til.

Og sclerose tager ikke kun. Den sætter også spor, som ikke altid kan ses.

Fysisk og psykisk.

Den fylder hovedet med bekymringer. Efterlader uvished. Et konstant “hvad nu hvis?”

Tanker om fremtiden. Spørgsmål, man pludselig kan blive nødt til at stille sig selv. Og en virkelighed, hvor man ikke længere kan tage sin egen krop eller sit eget liv for givet.

For mig er noget af det sværeste ved sclerose følelsen af uretfærdighed.

Den kommer i bølger.

Uretfærdigheden i at få en sygdom, jeg aldrig selv har valgt. Uretfærdigheden i at skulle acceptere begrænsninger og tab af funktionsevne. Uretfærdigheden i ikke at vide, hvad sygdommen kan komme til at tage fra én.

Og uretfærdigheden i at bære på noget, andre ikke nødvendigvis kan se, men som man selv mærker hver eneste dag.

Sclerose er ikke bare dét, man kan se udefra. Det er også kampen indeni. Bekymringerne. Uvisheden. Fatiguen. Og alt dét man ikke altid kan finde svar på.

Jeg ønsker mig en fremtid, hvor færre skal opleve den uretfærdighed, som sclerose kan føre med sig. En fremtid, hvor forskningen giver os endnu bedre behandlinger, mere sikkerhed og flere muligheder for at leve det liv, vi ønsker.

Og forhåbentlig en dag en verden uden sclerose!

Derfor samler jeg ind til Scleroseforeningens Landsindsamling.

Så hvis du har mulighed for det, håber jeg, du vil støtte min indsamling. Det behøver ikke være et stort beløb. Hver eneste krone tæller og er med til at bringe os tættere på en fremtid, hvor sclerose ikke længere skal bestemme, hvad vi kan – og ikke kan.

Af hjertet TAK!!! <3

Når indsamlingen når målet vil Louise

Når jeg når mit mål på 2.000 kr., vil jeg fejre det med et stort smil og kæmpe taknemmelighed over, at vi sammen har været med til at støtte en vigtig sag. For mig vil det være en påmindelse om, at selv små bidrag kan være med til at skabe håb for en fremtid uden sclerose <3

DIN STØTTE GØR EN FORSKEL

Når du giver et bidrag til Scleroseindsamlingen, støtter du livsvigtig forskning i sclerose, og du er med til at sikre bedre behandling og bedre vilkår for de 19.512 danskere, der lever med sclerose hver eneste dag.

Sclerose er en sygdom, der ikke kun påvirker kroppen, men også hverdagen, drømmene og livet for dem, der rammes. Og ikke mindst deres familie, venner og andre pårørende. Derfor kæmper vi for mere end 120.000 danskere, der mærker konsekvenserne af sclerose.

Hver en krone bringer os tættere på en verden uden sclerose.


Gå ikke glip af dit skattefradrag
Ved at oplyse cpr-nummer ved donation sørger vi for at indberette dit bidrag til SKAT.

SCLEROSEINDSAMLINGEN 2026

Tak til 17 har doneret

Ellis  250 kr.

   Med kram fra mig


Louise
<3 Hvor heldig er jeg lige, at have dig i mit liv! :) Tusind tak kære Faster Ellis <3

Hanne Ungermann  250 kr.

   ❤️❤️❤️


Louise
Årh Hanne-mor - helt rørende at høre fra dig - håber sådan du har det godt! <3 Hører på vandrørende, at du stadig knokler på G! ;) Hils endelig omkring dig!

Janne mortensen   100 kr.

   Du er så sej og kæmper hver dag så flot


Louise
Åh søde Janne, tusind tak! Håber du får en skøn dag, tænker vi ses herhjemme <3

Se alle donationer